Erhvervs- og samfundsudviklingen bliver mere og mere vidensbaseret. Udfordringen for videns- og servicevirksomheder er derfor at kunne professionalisere indsamling, forædling og leverance af viden. Det kræver kompetencer, som i dag typisk er forankret i meget forskellige sektorer og virksomheder: Forskning, kommunikation og strategi. Oxford Gruppen mestrer alle tre kompetenceområder og tilbyder:
- Akademisk fordybelse med samme grundighed samt teoretisk og metodisk dybde, som kræves i samfundsvidenskabelig forskning
- Kommunikation på linje med de bedste journalister
- Strategisk forståelse på niveau med de bedste inden for konsulentbranchen for at den viden, vi indsamler, forædler og leverer, altid skal bruges af nogen til at gøre noget.
Idégrundlaget i Oxford Gruppen er at samle og skabe balance mellem de tre kompetencer. Ikke kun i virksomheden, men i hver enkelt medarbejder og for hvert enkelt projekt. Ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders stræben efter kompetenceudvikling får vi de bedste medarbejdere og bliver i stand til at levere de bedste produkter til vores kunder.