Værdier
I Oxford Gruppen spiller værdierne en afgørende rolle. Både
for os som medarbejdere og for den måde, vi udfører vores
arbejdsopgaver på. Vi ser det som en styrke, at vi er individer med
forskellige værdier, normer og holdninger. Det er med til at gøre
os til en rummelig arbejdsplads med plads til forskellighed og rum
for medarbejderudvikling.
Men for Oxford som helhed har vi samtidig tre grundlæggende
værdier, som er fælles for alle og som udgør kernen i vores
personalepolitik og kulturen i Oxford:
- Ansvarlighed
- Tolerence
- Læring
Ansvarlighed, tolerance og læring er værdier, som Oxford Gruppen
som virksomhed og alle medarbejderne skal kunne stå inde for og
leve op til. De definerer den måde, vi arbejder på og omgås
hinanden og forretningspartnere.
Ansvarlighed er
- at vi har tillid til hinanden
- at vi tager ansvar for de opgaver, som vi skal udføre og siger fra, hvis opgaven er uoverkommelig
- at vi giver hinanden råderum og frihed, så vi kan arbejde selvstændigt
- at vi samarbejder om de samme mål.
Tolerance er
- at vi respekterer hinandens forskellighed fagligt, socialt og personligt
- at vi er åbne overfor kritik, tager ved lære af vores fejl og tolererer andres fejl
- at arbejdet tilrettelægges, så alle kan fungere i individuelle rammer efter deres behov - familiemæssigt, aldersmæssigt og mentalt
- at arbejdstiden er fleksibel.
Læring er
- at vi deler viden og erfaringer indenfor og på tværs af projekter
- at vi arbejder for faglig såvel som personlig og social udvikling
- at vi kombinerer løbende intern og ekstern uddannelse
- at vi laver individuelle udviklingsplaner
- at vi uddeler ansvar
- at vi er engagerede i og glade for vores arbejde.
